<<< Tur 8 Tur 10 >>>
Tur 9: Cykeltur til Allinge evt. videre til Sandvig.
De kører til venstre ad landevej ca. 400 m. og drejer atter til venstre ad cykelstien mod Allinge.
Turen går igennem det smukke Slotslyngen og videre forbi det arbejdende stenbrudsmuseum Moseløkke. De følger de afmærkninger som fører Dem til Allinge hvor De kommer ned forbi Allinge Kirkegård hvor cykelstien så også ender. Her er der begravet en del russiske soldater som var stationeret på øen i tiden maj 1945 til marts 1946. Gravstedet er markeret med en sort granitobelisk.
Kører De videre ned igennem Allinge, ser De måske mange store
bindingsværks avlsgårde fra omkring 1800. De fleste er nu alle bygget om til hoteller. Nyd evt. en røget Bornholmer (røget sild) på røgeriet.
De kan nu vælge at cykle videre ad landevejen til Sandvig eller køre tilbage til Allinge Kirkegård hvor den gamle jernbanelinie fører Dem til Sandvig. Vælger De jernbanelinien cykler De forbi Bornholms største helleristningsfelt, Madsebakke.
De nærmere Dem nu Sandvig og kommer ud på landevejen hvor De kører til højre. V/minigolfen kører De til venstre og kommer nu ned på Sandvig Havn. Fortsæt til venstre og De kan nu se stranden og Hammerknuden.
Turen går nu videre ad cykelstien langs Sandvig Camping mod Hammersøen og evt. ned til Hammerhavnen hvor man kan se til Hammershus. Prøv evt. at sejle fra Hammerhavnen langs klipperne til kamelhovederne og løvehovedet, den våde ovn samt den tørre ovn.
På Cykel igen og turen går nu hjemad. Her kører De ad landevejen mod Hammershus/Slotslyngen. V/den store P-plads (for busser) begynder cykelstien igennem Slotslyngen og tilbage til Lyngholt Camping.
Husk at holde pauser:
Gode muligheder for at spise både i Allinge og Sandvig.